Træningstider

Seniorer træner mandage og torsdage 19.00 – 20.45.

Alle køn over 14 år på samme hold til 600 kr pr. halvår.

Vi ser frem til at se dig på måtten.

Senior trænerne

Vi har ikke træning for Juniorer i øjeblikket.

Vi har desværre måttet lukke vores junior hold på ubestemt tid.

Junior trænerne

Find vej til os

Skovlunde Skole Syd, Ejbyvej 47, 2740 Skovlunde. Vi glæder os til at se dig på måtten!
Trænerne

Vi tilbyder

De bedste instruktører

Skovlunde Jiu-Jitsu har nogen af landets allerbedste instruktører, som udover at undervise i Skovlunde også er instruktører for Ju-Jitsu Danmark, det officielle forbund under Danmarks Idræts Forbund.

Sort bælte til dig

Med mere end 20 Dangrader (sort bælte grad) og 8 stadig aktive Danbærere opnået ved træning i Skovlunde Jiu-Jitsu kan vi også sikre, at du kan opnå sort bælte. Vi viser hvordan. Du skal bare komme og træne 🙂 Det tager ca. 5 år at få sort bælte, hvis du tager din træning seriøs.  
En sort bælte er en hvid bælte, der aldrig gav op!

Ingen skader

"Det må gerne gøre ondt, men vi gider ikke skader". Selvom træningen er hård og vi prøver grænser af, skal vi alle sammen kunne passe vores dagligdag i morgen.

Socialt netværk

Efter træning skal vi også have oplevelser sammen. Vi hygger efter træning. Vi tager på sommerudflugt, holder juleafslutning og meget andet. Vi er med på landsdækkende arrangementer som sommerlejre, fællestræninger, kurser og meget mere. Meld dig ind til et socialt netværk.

DM titel ??

Vi stiller op til DM i Jiu-Jitsu og vinder medaljer med hjem hver gang. DM arrangeres af Ju-Jitsu Danmark under Dansk Idræts Forbund. Du har naturligvis også muligheden for at vinde, hvis du træner hos os. Ses vi til en udfordring?

Lav pris og frivillighed

Alle vores instruktører er frivillige og deres store indsats drives af deres interesse for Jiu-Jitsu og at kunne give tilbage til andre, hvad de selv har lært igennem årene. Vores lokaler stilles gratis til rådighed af Ballerup Kommune. Se vores kontingent!

Instruktører

Mikkel Bille

3. Dan

Mikkel har dyrket kampsport siden 1999, og kombinerer sin Jiu-Jitsu med MMA, kickboksning og grappling. Der er fokus på effektiv teknik, kondition og sparring under mantraet “hav det sjovt, og pas på hinanden”.

Jonathan Benlolo

Brunt Bælte, 1. Kyu

Jonathan er lidt (nok egentlig meget) rebelsk og kører hårdt på med sjove og spændende teknikker, som det er værd at kunne i en snæver vending eller en farlig situation.

Boe Byvard

Boe Byvard

Sort bælte, 6. Dan

Boe er en af Danmarks mest erfarne Jiu-Jitsu instruktører med mere end 40 års træning. Du får en effektiv blanding af Jiu-Jitsu, BJJ, Karate og Judo, som giver sved på panden og masser af læring.

Simon Bank

Simon Bank

Sort bælte, 6. Dan

Simon har mere end 45 års træning og er en kapacitet indenfor Jiu-Jitsu. Med Karate, Aikido og Brasiliansk Jiu-jitsu i bagagen er der lagt op til hård træning og masser af sjov.

Lidt fakta om os

0
Instruktører
0
Måtte areal (m2)
0
Samlet træningserfaring (år)
0
Samlede aktive antal dangrader

Vær med på en træningsaften før du selv prøver.

Klik på videoen og oplev en træningsaften i klubben. To timer forkortet ned til 30 minutter. Du kan naturligvis springe noget over  undervejs. Det har vi givet forslag til i videoen 🙂

God fornøjelse.

Velkommen fra formanden

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i Skovlunde Jiu-Jitsu. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på 21 63 49 84 eller mail info@skovlundejiujitsu.dk
Steen, Formand